Diamond Logos Teachings – vejen til din sjæls essentielle kvaliteter

If you begin to understand what you are without trying to change it, then what you are undergoes a transformation.

Jiddu Krishnamurti

Diamond Logos Teachings er et system, der forener viden, metode og erfaring i arbejdet med at genskabe kontakten til vores sjæls kvaliteter.

Jeg fandt min vej til Diamond Logos Teachings i januar 2003 og har fulgt denne dybdegående lære i over 22 år.

Metoden har rødder i tibetansk buddhisme, sufisme og andre spirituelle traditioner, men det unikke ved Diamond Logos Teachings er koblingen mellem spiritualitet og psykologi. Systemet indeholder en dyb forståelse af, hvad der adskiller os fra vores spirituelle natur – helt ned på et konkret niveau.

En levende tradition

Systemets grundlægger, Faisal Muqaddam, begyndte sin rejse i slutningen af 1960’erne og er i dag min personlige vejleder. Hans arbejde danner grundlag for en international skole, Diamond Logos International, hvor undervisere fra hele verden samles om denne lære.

Sjælens skjulte kvaliteter

Vores sjæl og skabelsen rummer en række essentielle kvaliteter, som er vores naturlige kilde til ressourcer, kapacitet og indre balance. Disse kvaliteter har en dyb psykospirituel healende egenskab – de kan genskabe den naturlige orden i os.

I Diamond Logos Teachings er disse kvaliteter kortlagt, så vi systematisk kan genoprette forbindelsen til dem.

Hvorfor mister vi kontakten til vores essens?

Der er to primære årsager til, at vi ofte føler os afskåret fra vores sjæls kvaliteter vores essens:

🔹 Kvaliteterne er subtile – Det kræver, at vi stilner vores sind og bevidst tuner ind på dem. Dette er en øvelse, der kan læres.

🔹 Vores psykiske forsvar blokerer dem – Ubevidste mønstre holder os fra at mærke vores sande natur. Vi har ofte overbevisninger om, at visse kvaliteter kan skabe problemer i vores relationer, og derfor lærer vi at lukke ned for dem.

Disse indre blokeringer kaldes “issues”, hvilket i denne kontekst bedst oversættes til personlige begrænsninger, der skygger for vores sjæls reneste udtryk.

Retreats – en vej til fordybelse

På mine 2 dages retreats arbejder vi systematisk med at genoprette forbindelsen til sjælens kvaliteter og de issues, der typisk står i vejen.

Vi bruger en kombination af:
Meditation
Musik & kropsøvelser
Inquiry-metoden – en dybdegående undersøgelse af tanker, følelser og indre oplevelser

Denne rejse er en mulighed for at opdage nye sider af dig selv og åbne op for din sjæls naturlige potentiale.